Fravænning af føl

folEr mit føl klar til fravænning

Forud for en fravænning er det nødvendigt at se kritisk på sit føl, fravænningen er en stor belastning for føllet. Det er ikke tilrådeligt at begynde en fravænning, hvis føllet lige har været snottet eller på anden måde ikke er helt på toppen. Føllet er tidligst klart til at komme fra hoppen når det er omkring 4½ måneder og mange vælger at lade føllene gå meget længere. Forud for fravænningen skal føllet være tilvænnet et godt foder, og man skal som avler være sikker på at det er føllet der æder det tildelte foder og ikke bare hoppen der får lidt ekstra. Tilbyd føllet foder i en speciel krybbe med tremmer, så hoppen ikke kan nå det.

En gang for alle.

Specielt avlere med flere føl, vælger ofte at fravænne føl fra den ene dag til den anden. Føllene samles i løsdrift eller gruppebokse væk fra mødrene, og knytter hurtigt sociale bånd til dens jævnaldene artsfæller. De vil selvfølgelig være urolige den første tid, føllene vil typisk løbe rundt og kalde efter deres mødre. De vil dog hurtigt finde støtte ved fællesskabet med de andre føl, og dette kan være en stor hjælp for det unge føl. Generelt har føl godt af at vokse op med jævnaldrene, føllene får styrket muskulaturen og bevæg apparatetet gennem leg og mindst lige så vigtigt – det lærer at indgå i et hierarki og derved lærer de også at respekterer andre artsfæller.

Lidt efter lidt.

En anden måde at fravænne på er ved, at lukke hoppe og føl i hver sin boks om natten, for så igen at lade dem gå sammen om dagen på fold. Ved denne metode tilvænnes føllet gradvist til at ikke at kunne komme tæt på hoppen, og hoppens mælkeproduktion mindskes gradvist. Hvis det kun er føllet der kommer ind i boks, er det vigtigt at den har selskab i form af en anden hest eller pony. Ved denne måde at fravænne på, vil hoppe og føl også kalde på hinanden, men ofte ses det, at hoppen efter lidt tid, roligt begynder at græsse videre.
Efter 1 til 1½ uge vænnes føllet herefter helt fra, enten ved at flytte hoppe/føl, eller alternativt lade dem stå inde med selskab på skift.

Hoppen

Når føllet skal fravænnes, skal hoppen til at opstille kroppen fra at have produceret mange liter mælk dagligt til ingenting. Et godt tiltag er, mindske hoppens indtag af kraftfoder i nogle dage forud for fravænningen. Det er vigtigt nøje at holde øje med hoppens yver, der selvfølgelig vil blive spændt. Hoppen har bedst af, at kunne bevæge sig af hensyn til yveret, en løsdrift eller døgnfold vil være at foretrække for hoppen.
Hoppen skal ikke malkes ud, selv om yveret er spændt, vil det af sig selv aftage efter nogle dage. Det er dog stadig vigtigt at holde nøje øje med evt. feber, da det kan være tegn på yverbetændelse.

Føllet

Selv om føllet forud for fravænning, er vant til krybbefoder er det stadig vigtigt at være opnærksom på føllets foderintag. Af hensyn til føllets videre udvikling, skal man holde øje med at føllet ikke vokser for hurtigt. Pas på og vær opmærksom på eventuelle hævede, ømme led, da det kan være et signal om vækstforstyrrelser. Vær opmærksom på at dit føl får masser af motion, gerne i løsdrift, gruppebokse eller med meget foldtid hele året rundt.
Få eventuelt hjælp til at lægge en god foderplan, sådan at du på alle måder kan sikre dit føl den bedst mulige start i livet.

Giv de bedste muligheder

Der findes ikke en sandhed om fravænning af føl, de er forskellig og kræver forskellige hensyntagen. Selv om man kun har et føl, kan man søge efter andre i samme situation også finde en fælles opstalding. Få hjælp til en god foderplan, vær opmærksom på at føllenes foderbehov er anderledes end voksne hestes. Brug tid med dit føl, lige ved fravænningen er føllene ofte meget imødekommende. Tiden ved fravænning er en god tid til at lærer føllet alm. håndtering, og føllet vil hurtigt knytte sig til de mennesker der er omkring det.

Klovborg Dyreklinik I/S
Skadevej 6
8765 Klovborg

CVR: 35509011

Åbningstider
Hverdage: 7.30 - 17.00

telephone5

+45 7576 1088